2018 er et travlt år. Faktisk har der været så mange begivenheder at jeg begynder at savne ord. Nåh, men jeg prøver alligevel:
I april tog vi på en kortere tur til London med Lene og René. Vi boede i Paddington, som er et fint kvarter – men hotelværelset var MEGET lille. I maj var vi Sicilien rundt med Busch og Lytje.
Og så kom lige en 70 års fødselsdag. Den kræver lidt forberedelse…. underdrivelse.
Men ind imellem tog vi lige 4 dage i sommerhus i Rørvig hvor vi samlede meget familie til dejlige dage.
Vi skal lige huske at denne sommer er helt usædvanlig god. Sommerdag efter sommerdag. I alt 65 stykker.
Midt i juli nåede vi også lige en tur til Cape d’Agde. Vi var der fire dage og tog toget tilbage sammen med Jakob og børn. Lidt hektisk. Tgv’en er fantastisk.

Og i mellemtiden (som ikke eksisterer) arbejdede vi (og det er virkelig VI) med nyt gulv i havestuen. Vi har flyttet 3 tons fiskesten, udgravet 3 kubikmeter jord, Flyttet et granit-dørtrin ud af havestuen. Lagt nyt gulv. Og tørret sveden af panden og ryggen for at slutte med en high-five.
Julemarkedsturen gik til Dresden og Leipzig. Dresden har Tysklands ældste julemarked både flot og romantisk.
Vi holdt juleaften denne gang, fantastisk. Havde besøg af J + J+ børn.
