Vi havde planlagt at sløjfe hoveddør og gang og forvandle det til et walk-in-closet, hvilket er det absolut mest moderne i øjeblikket. I april gik vi i gang, og det blev en større affære end vi havde forestillet os.



Først og fremmest blev hoveddøren muret op. Det gik nogenlunde, med en noget usikker murer.
Men det sviner helt vildt at skære hullet i væggen ind til soveværelset. Slaggeplader er forfærdeligt at arbejde med og de vejer temmelig meget. Men som det ses på billedet til venstre kom vi nogenlunde i mål. Uden for skulle den gamle trappe fjernes. Det var et helt igennem skrækkeligt arbejde. Vi lejede en nedbryder og Jon (nabo) og jeg selv brugte 4 timer på at banke beton. Men nu er vi klar til nye udfordringer.

